Søg job på Evald

Ledige stillinger: Kok og kokkeelev

KOK TIL EVALD BRASSERIE & CAFÈ I SILKEBORG

Vi søger en kok til vores dejlige team på Evald. Vi er ”old school” på nogle traditioner, men ikke i ledelsesformen, så glem alt om flyvende gryder gennem køkkenet, råbende chefer, ”interessetimer” og manglende betaling for overarbejde.

Kan du smage forskel på godt og rigtig godt? Og går du op i gode råvarer og gastronomisk idérigdom? Så har du nu mulighed for at blive kok i Dining Group.

 

Vi tilbyder: 

  • Løn efter kvalifikationer, samt sundhedspakke med pension, sundheds- og tandforsikring
  • Efteruddannelse, der kan styrke din ledelse
  • Gode arbejdsvilkår med en balance i arbejde og fritid
  • Et passioneret team, med stærk holdånd
  • Et arbejde hvor vi sætter fokus på gode forhold, en god tone og et godt sammenhold
  • At du som udgangspunkt har fri hver anden weekend.
  • Personalegoder i form af rabatter i udvalgte butikker i Silkeborg
  • Personalegode i form af 50% rabat på regningen når du besøger BABBA og Evald
  • Vi vil gerne understøtte dét, som du brænder for. Om det er ledelse, menu-udvikling, optimering, kalkulationer, uddannelse af kokkeelever, eller andet nørderi, så er du et aktiv for vores team

 

Om dig:

Du er uddannet kok og arbejder struktureret og effektivt - og kan inspirere andre til at gøre ligeså. Du har lyst til at blive en del af fællesskabet, og du arbejder med en positiv attitude. Du kan inspirere vores dygtige kokkeelever, gå forrest, inddrage og uddelegere.

Du er er dygtig til at forudse, hvordan dagen kommer til at gå, så du sammen med køkkenchefen og resten af teamet, skaber et godt flow- og langer masser af velsmagende mad over disken til vores skønne gæster. Du er en a la carte kriger, og der er plads til sjov, men når der er travlt så arbejder du fokuseret. Du har en høj arbejdsmoral og er med til at gøre vores team stærkere. Du er kreativ og kan udnytte råvarer på bedst mulige og mest bæredygtige vis.

 

Din opgaver:

  • At fungere som daglig leder i køkkenchefens fravær
  • At drive et rentabelt køkken, der overholder alle krav til kvalitet
  • At køre et vidunderligt service, med et lækkert flow.
  • At bestille varer, optimere arbejdsprocesser og stå for udvikling på vores elever.
  • Vi er generelt gode til at deles om opgaverne i vores teams, da vi gerne vil udnytte vores kompetencer bedst muligt. Så har du nogle særlige evner, får du gerne et ansvarsområde

 

Om os

Dining Group består af to spisesteder i hjertet af Silkeborg, BABBA og Evald.

Evald er et tidssvarende fransk brasserie med fokus på det gode håndværk, og har respekt for traditioner, uden at vi sidder fast i dem. De klassiske retter forædler vi i dagligdagen. Vores 3-5-retters menu får det største fokus i forhold til kreativitet og innovation, og vi udskifter denne menu hver 4.-6. uge.

 

Babba er et moderne middelhavskøkken, med et lille twist af mellemøsten. Maden bliver serveret som social dining og vi elsker at mixe tradition med innovation.

 

Du kan sagtens have høje forventninger til både arbejdsniveau og sammenhold, og der er tit anledning til at fejre både små og store succeser. Du bliver en del af et team, hvor vi har en uformel tone og støtter hinanden - også på tværs af afdelinger. Vi er meget flexible og vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi tager ansvar og brænder for at være gode uddannelsessteder og har sammenlagt 7 elever.

Opstart så hurtig som muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail job@dininggroup.dk

Det er også denne mail, du kan sende din ansøgning til.

 

Vi ønsker at fremme mangfoldigheden på vores arbejdsplads, og derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, hudfarve, seksuel orientering eller religiøst tilhørsforhold.

 

 

Vi søger kokkeelev i Dining Group

Der er også mulighed for at komme i mesterlære. Opstart januar 2025.

Vi arbejder med sæsonenerne, derfor skifter vi ofte ud i retter og menu.

Vi tager ansvar og brænder for at være gode uddannelsessteder. Vi elsker at uddanne kokke og tager uddannelsen seriøst, så uanset hvilket niveau du ligger fagligt, så støtter vi dig til at komme godt igennem. Vi ønsker fagligt og kreativt stærke elever og hjælper gerne med lektietid. Går du efter medaljerne, så støtter vi dig også meget gerne i dette. Går du ikke efter medaljer, er det også helt fint med os. Vi vil bare gerne uddanne fagligt og kreativt stærke elever. 

Vi tilbyder:

  • En sundhedspakke med pension, sundhed og tandforsikring
  • Gode arbejdsvilkår med en balance i arbejde og fritid
  • Et passioneret og erfarent team, med stærk holdånd
  • Et arbejde hvor vi sætter fokus på gode forhold, en god tone og et godt sammenhold
  • At du som udgangspunkt har fri hver anden weekend.
  • Personalegoder i form af rabatter i udvalgte butikker i Silkeborg
  • Personalegode i form af 50% rabat på regningen når du besøger BABBA og Evald
  • Et passioneret og erfarent team, med stærk holdånd der gerne vil hjælpe dig med at blive en dygtig kok

 

Send din ansøgning til job@evald.nu og skriv "kokkeelev" i emnefeltet.

Vi ønsker at fremme mangfoldigheden på vores arbejdsplads, og derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, hudfarve, seksuel orientering eller religiøst tilhørsforhold.

Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der dygtiggør vores medarbejdere gennem uddannelse og efteruddannelse, samt uddanner kokkeelever, med høj selvstændighed, højt fagligt og kreativt niveau. Du kan også tage en deltidsuddannelse hos os, hvor du kan læse: Oplevelsesøkonomi, markedsføring, serviceøkonomi og diverse ledelsesuddannelser.

 

 

Uopfordrede ansøgninger:

Du er også altid velkommen til at søge job uopfordret hos os og grundet persondataloven, modtager vi kun ansøgninger på denne mail: job@evald.nu

Skriv i emnefeltet hvilket job du søger (Kok, tjener, kokkeelev, opvasker, osv.)

Galleri
Galleri
Galleri
Galleri
Galleri