EVALD BRASSERIE & CAFE SØGER KOK
KOK:
Vi er ”old school” på nogle traditioner, men ikke i ledelsesformen, så glem alt om flyvende gryder gennem køkkenet, råbende chefer, og ”interessetimer” og manglende betaling for overarbejde.
Du er med til at gøre vores team stærkere, så vi kan have en sjov og varieret hverdag.
Vi vil gerne understøtte dét du brænder for, så om det er elev-arbejde, menu-arbejde, indkøb, eller andet nørderi, så er du et aktiv for vores team.
Vi understøtter din udvikling med minimum to ugers fri med fuld løn til nørderi, om det er efteruddannelse, dage hos en af Danmarks bedste pølsemagere eller noget helt andet, det er op til dig.
Dining Group i Silkeborg består af to spisesteder, BABBA og Evald. BABBA er et mellemøstligt inspireret middelhavsspisested, som er vinder af byens bedste spisested 2021. Evald er et tidssvarende fransk brasserie med fokus på det gode håndværk, og har respekt for traditioner, uden at vi sidder fast i dem.
Vi arbejder med sæsonenerne, derfor skifter vi ofte ud i retter og menu.
Vi tager ansvar og brænder for at være gode uddannelsessteder og har sammenlagt 6 elever, de seneste tre er færdiguddannede med medalje.
Opstart fra juli/medio august 2024.
Vi tilbyder:
- En sundhedspakke med pension, sundhed og tandforsikring
- Gode arbejdsvilkår med en balance i arbejde og fritid
- Et passioneret og erfarent team, med stærk holdånd
- Et arbejde hvor vi sætter fokus på gode forhold, en god tone og et godt sammenhold
- At du som udgangspunkt har fri hver anden weekend.
- Personalegoder i form af rabatter i udvalgte butikker i Silkeborg
- Personalegode i form af 50% rabat på regningen når du besøger BABBA og Evald
Send din ansøgning til job@evald.nu og skriv "kok" i emnefeltet.
Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der dygtiggør vores medarbejdere gennem uddannelse og efteruddannelse, samt uddanner kokkeelever, med høj selvstændighed, højt fagligt og kreativt niveau. Du kan også tage en deltidsuddannelse hos os, hvor du kan læse: Oplevelsesøkonomi, markedsføring, serviceøkonomi og diverse ledelses uddannelser.
Vi ønsker at være de stærkeste teams i byen, hvor vi giver byens bedste service med en effektiv ekspedition af mad og drikke med gæsten i centrum.
Du er også altid velkommen til at søge job uopfordret hos os og grundet persondataloven, modtager vi kun ansøgninger på denne mail: job@evald.nu
Skriv i emnefeltet hvilket job du søger (Kok, tjener, kokkeelev, opvasker, osv.)